Market Manager indenfor Manufacturing

Opbyg de rette relationer og kontakter med en strategisk og tillidsskabende tankegang indenfor en af vores nøgleindustrier.

 

Med vores nye strategi, ’Focus23’, er vores mål at positionere os som de større kunders foretrukne digitale rådgiver indenfor nøgleindustrierne; Manufacturing, Retail og Food. Med fokus på øget kundeværdi og en forenklet driftsmodel, frigør vi det fulde vækst- og samarbejdspotentiale, både lokalt og globalt.

Vi har et godt udgangspunkt! – De sidste par år har vi etableret en stærk markedsposition og tilbudt end-to-end digitale løsninger i en stor portefølje af produkter samt forbedret vores kunde loyalitet og opnået en stærk finansiel position.

Det går bare rigtig godt, hvis du spørger os! Derfor søger vi også en Market Manager, som har lyst til at indtage rollen som Trusted Digital Advisor for større kunder med ansvar for salgsaktiviteter på Manufacturing området.

 

 

Din rolle

Du bliver det centrale omdrejningspunkt i forhold til vores salgsaktiviteter på Manufacturing området og udgør dermed en vigtig og strategisk funktion hos os. Du skal bidrage til holdbare løsningsvisioner for vores kommende kunder i tæt samarbejde med projektorganisationen og vores industry lead.

Du bliver ansvarlig for at øge virksomhedens portefølje af kunder og skal selvstændigt planlægge, booke og gennemføre møder med nye target-kunder med henblik på at sælge Columbus’ D365FO projekter. Her spiller din viden indenfor Manufacturing området en central del for din rådgivning til kunden.

Hos Columbus udfører vi salgsarbejde i en (moderne) proces, hvor vi konstant udvikler os selv, vores arbejdsmetoder og tester nye metoder. Vi arbejder struktureret med både ind- og udgående teknikker til at genere nye kontakter og kundeemner. Det gør du selvfølgelig i tæt samarbejde med vores rockstars i Marketing.

Du vil referere til Thomas Johansson og indgå i det danske salgsteam med tilknytning til vores kontor i Århus eller Ballerup, alt afhængigt af din lokation.

 

Hvorfor er det her en god jobmulighed?

Det er en mulighed for at arbejde i et stærkt specialiseret team med store og spændende projekter, hvor du kan drive komplekse forløb med kunder indenfor Manufacturing, som er en af vores helt store nøgleindustrier.

Du kan sætte dit præg på den fremtidige salgsstrategi i samarbejde med dygtige kollegaer. Vi tilbyder dig et læringsmiljø, hvor vi tilskynder og giver plads til at videreudvikle vores salgsproces samt teste nye salgsteknikker. Samtidig får du rig mulighed for at specialisere dig yderligere indenfor salg.

Corona eller ej, fleksibilitet ift. hjemmearbejdsdage er noget vi værdsætter højt og i øjeblikket prioriterer vi det sociale sammenhold med online gin smagning, banko, online murder mystery, walk and talks m.m.

 

Om dig

Vi leder efter en kommerciel kollega, der får sat skub i tingene og kommer i mål ved hjælp af sin troværdighed og strukturerede tilgang. Dét at være opsøgende overfor nye mennesker er ikke noget du blot trives med, men du kan simpelthen ikke lade være. Du har hele din personlighed med på arbejde, og er en person andre gerne vil drikke en kop kaffe med. Et godt netværk er noget du værner om og du står altid klar med et værdiskabende svar der lægger op til dialog. I bund og grund er du en udpræget netværker med stort engagement i dine kunder.

Kvalifikationer

  • Erfaring med B2B salg og salg af ERP løsninger i Manufacturing industrien.
  • Kan tale værdi og digital transformation med kunder.
  • Kan skabe visioner hos kunderne og anvise konkrete løsningsforslag samt lukke kontrakten og sikre fremdrift under implementeringen.
  • Dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt.

 Har du erfaring med salg af D365FO løsninger er det et stort plus. Alternativt har du tidligere kastet dig ud i salg af nye løsninger med gode resultater.

 

Ansøg med dit CV/LinkedIn

Hvis du også brænder for salg, store projekter og skønne kolleger til fed sparring, er vi mere end 2.000 globale kolleger, der bare venter på dig.   

Hos os behøver du ikke sende motiverede ansøgninger og besvare lange spørgeskemaer. Den tid er forbi. Ansøg ved at uploade dit CV eller via din LinkedIn. 

Vi indkalder til samtaler løbende, og vores rekrutteringsproces indebærer test og to samtaler. Vi har valgt at have en personlighedstest og en logisk test i et tidligt stadie af rekrutteringsprocessen. Dette sikrer at du får den bedst mulige evaluering af din ansøgning.

Or, know someone who would be a perfect fit? Let them know!

Tangen 4
8200 Aarhus Directions View page

Ballerup

Lautrupvang 6
2750 Ballerup Directions View page

Already working at Columbus A/S?

Let’s recruit together and find your next colleague.

email
@columbusglobal.com
Teamtailor

Applicant tracking system by Teamtailor